Referat af foredrag om hypermobilitet.
( Foredragsholder er hypermobil fysioterapeut, Gigtforeningen ).

HISTORIE.
Fra slutningen af 50-erne begyndte man herhjemme at tale om hypermobilitet. Bl.a. Ortopædkirurg Søren Pilgård holdt foredrag om emnet, men først i starten af 90-erne kom der mere skred i tingene. Der kom artikler i lægetidskrifter, og nogle få fysioterapeuter begyndte at interessere sig for emnet. Det er kun få år siden det første hold for hypermobile blev oprettet i Kbh. under ledelse af fysioterapeuter.

INDSATS.
Kontaktpersonerne i Diagnosegruppe for Hypermobile, Gigtforeningen, ønsker at udbrede kendskabet til hypermobilitet / hypermobilitet syndromet.
Vi vil søge at hjælpe dem der har udviklet gener af hypermobiliteten.
Vi vil forsøge, at gøre en indsats for at hypermobile ikke skal få yderligere gener.
Vi vil danne interessegrupper for hypermobile i de forskellige landsdele - også for forældre med
hypermobile børn.

HVAD ER HYPERMOBILITET?
Hypermobile kan bevæge leddene ud over det normale, fordi de har en øget mængde kollagen type 3 i bindevævet - en forkert opbygning af bindevævet. Dette betyder, at der er færre bindinger mellem fibrene og dermed løsere og blødere struktur i bindevævet. ( Bemærk; der findes jo bindevæv overalt i kroppen - men i dette foredrag bliver der fokuseret på kroppen set ud fra en fysioterapeuts arbejdsområde.) Den overvejende del af hypermobile er kvinder, hvilket skyldes at kvinder oftest har en mere spinkel kropsbygning. Hypermobilitet er arveligt, man ved i dag, at halvdelen af de hypermobile udvikler gener
og symptomer som direkte kan relateres til den øgede bevægelighed. - SÅ HAR MAN DET HYPERMOBILE SYNDROM - (HMS). Nu er der altså tale om en kronisk sygdom. !

Hypermobilitetssyndromet er først blevet anerkendt som en sygdom her i landet i 1994.! ( se Sundhedsstyrelsens bog: Klassifikation af sygdomme, april 1996, side 271, under sygdomme i knogler, muskler og bindevæv, M 35,7.) En klinisk undersøgelse, Beightons test, blev taget i brug i udlandet allerede i 1973, ud fra testen kan man vurdere over bevægeligheden i udvalgte led. Kriterierne i denne test er:

1. Med strakte ben skal man kunne nå gulvet med håndfladerne. 1. Point.
2. Albueleddene skal kunne overstrækkes mere end 10 grader. 1. Point for hver.
3. Overstrække knæleddene mere end 10 grader. 1. Point for hver.
4. Tommelfingrene skal kunne føres ind til underarmene. 1. Point for hver.
5. Lillefingrene skal kunne bøjes mere end 90 grader bagud. 1. Point for hver.

Hvis man opnår mindst 4 point, vurderes man at være hypermobil. Denne test er behæftet med usikkerhed, andre led er jo f.eks. ofte langt mere overbevægelig, og hvis testpersonen er over 40 år er leddene allerede begyndt at blive mere stive. Hypermobile har ofte svært ved at gå ret langt, stå stille, sidde stille.
De lider ofte af stor udtrætning, får let forstuvninger, har meget ringe udholdenhed, har tit muskel stivhed / smerter.

Alle ledbånd i kroppen står i on-line forbindelse med styrecomputeren i lillehjernen, ved hjælp af følelegemer der konstant registrerer stilling, bevægelser og spænding i ledkapsler og ledbånd. Disse følelegemer reagerer alt for dårligt hos hypermobile ved man i dag.

I 1998 skrev to fysioterapeuter en hovedopgave vedrørende hypermobilitet, hvor de konstaterer, at hypermobile ofte er kastebolde i sundhedssystemet. Dette kan bl.a. baseres på den manglende viden, der generelt er i det danske sundhedsvæsen.!!!!!!

HVAD SKAL DER TAGES HENSYN TIL ?
Hypermobile bruger megen energi til at holde leddene stabile, hvilket de som oftest ikke selv er klar over, de har jo aldrig kendt andet. Dette medfører en kronisk udtrætning af musklerne i hele kroppen. Eksempelvis.:

Arbejde, der kræver en rolig hånd, stiller store krav til øjenmusklerne og de muskler der holder hoved, skuldre og arme i ro. Det giver træk i muskelhæfterne, disse udvikler egne smeltepunkter -triggerpunkter - kun en del af musklens fibre går i krampe. Disse kan kroppen ikke selv løse op for igen, nu behøves der behandling - massage og akupunktur kan være en hjælp.

HVAD SKAL MAN GØRE VED DET?
Det vil aflaste led og muskler at lære, at korrigere sin kropsholdning. Dette skal man have hjælp til, enten af en fysio- eller kropsterapeut eller en Mensendiecklærer, Det er samtidig nødvendigt at forbedre sin kropsbevidsthed, det kan man få hjælp til ved at træne koordination og balance (vippebræt, minitrampolin, f. eks.) Man skal opstarte denne træning ganske langsomt - kun udføre øvelserne ganske få gange i begyndelsen, da hypermobile her står fuldstændig "på bar bund". Det tager 6-18 måneder at opøve en korrekt kropsholdning - men også her er professionel hjælp en nødvendighed.

SYMMETRI.
Hypermobile må lære ikke at stå og "skyde hoften ud" / hænge på et ben.
De må lære ikke at stå og "hænge i ligamenterne", dvs. ikke stå med overstrakte knæ og låste hofteled.
De må lære ikke at "skyde" hovedet (hagen) frem. Det er desuden en absolut nødvendighed ikke at sidde med rundet (kyfoseret) lænd. En hypermobil lænd kræver lændestøtte, denne skal støtte med største opmærksomhed på sidste lændehvirvel / korsben.

STYRKETRÆNING.
Hypermobile må ikke styrke træne på motionscenter, idet de ikke tåler tunge belastninger. Ingen vægttræning!

NB! Det forlyder fra Ortopædkirurgisk afdeling, Horsens Sygehus, at forskning viser, at det er lige så vigtigt, at træne balancen i leddene, som at træne musklerne omkring leddene:

UDSPÆNDING.
Hypermobile skal typisk udspænde følgende muskler: De øvre nakkemuskler, lændemuskler, brystmuskler, hoftebøjerne og hasemusklerne. Alle disse muskler er ofte for korte hos hypermobile, og er derfor med til at give dårlig kropsholdning. HYPERMOBILE BØR LÆRE AFSPÆNDING.

HVILKE SPORTSGRENE ER EGNEDE?
ALMINDELIG SVØMNING er godt, dog ikke brystsvømning hvis man hører til de mange, der holder hovedet ovenfor vandet, dette belaster nakken voldsomt. Desuden kommer man til at ligge for langt nede i vandet med bagdelen, hvorved lænden også belastes for meget. Den oppustelige nakkepude man ofte får tilbudt af undervisere i bassin kan absolut ikke anbefales til svage nakker.

Rygsvømning er ikke godt for de hypermobile der har problemer med skulderleddene. Man kan så evt. lægge hovedet på en korkplade og holde den med hænderne, og så kun bruge benene til at svømme med. Hvis man har løst bækken eller løse hofteled, kan rygsvømning heller ikke anbefales. Så er det bedre at svømme crawl med benene.

RIDNING kan anbefales - medmindre man har alt for svag nakke.

VARMTVANDS TRÆNING som sådan frarådes hypermobile at træne ”øvelser” i bassin. Mange hypermobile bliver svimle i et bassin: "man ved ikke hvor man har sin krop". Man skal først lære sig at "stå fast" i vandet - fødderne skal fungere som sugekopper. Det anbefales kraftigt, at oprette hold decideret for folk med HMS. Man skal nemlig først lære at stå fast forankret på fødderne. HUSK; at i vand er kroppen let, derfor er det nemt at komme til at vride i leddene, modstanden i vandet jo er tilsvarende stor.

CYKLING på en "moderne" cykel kan ikke anbefales, og slet ikke hvis man har dårlige knæ. En gammeldags cykel en såkaldt "bedstemorcykel" er den mest hensigtsmæssige, hvis man vil cykle. Hermed opnår man at sidde " lige ret op og ned" med hvirvelsøjlen og belaster således heller ikke nakken - at cykle i lavt gear er det mest hensigtsmæssige.

MENSENDIECKGYMNASTIK er vældig godt at gå til.

BORDTENNIS er også vældig godt

HYPERMOBILE MÅ IKKE TRÆNE:
Ballet, akrobatik, smidighedstræning, springgymnastik, badminton, tennis, trampolinspring, rulleskøjteløb, kontaktsport, (dvs. japansk kampsport, håndbold, fodbold, basket, osv,)

HYPERMOBILE KAN FÅ DET BEDRE VED AT ØVE:
Kropsbevidsthed, kropsholdning, stabilitet, koordination, balance, afspænding. Gode arbejdsstillinger, at bruge leddene omkring midterstilling, samt balancen i leddene.

HVAD SKAL DER ISÆR TAGES HENSYN TIL:?
Det er meget vigtigt for hypermobile at:
1 Lære sine egne begrænsninger at kende!
2 Lære at prioritere!
3 Lære at tage hensyn til sig selv!

Disse tre ting er noget hypermobile har meget svært ved at lære og især at overholde. Men det er uhyre vigtigt, at lære at leve på den måde !!!!!!!

BØRN:
Alle små børn er hypermobile, børn under 5 år har normalt stor bevægelighed i leddene.
Typiske problemer hos hypermobile børn:

1. forsinket motorisk udvikling - grov og fin motorik.
2. Stor hyppighed af hofteluxation..
3. Svært ved at følge med på gåture og lign.
4. Smerter i ben, knæ, fødder - specielt efter fysisk aktivitet.
5. Forstuvninger - og "gåen af led" -øget tendens til brud og skolioser.
6. Balanceproblemer.
7. Dårlig kropsopfattelse.
8. Oftest normal, men lav muskeltonus
9. Enkelte har taleproblemer p.g.a den lave muskeltonus -løse kæbeled
10. Svage muskler omkring specielt hals- og mavemuskler

Hjælp barnet med at træne de ting, det har fravalgt at gøre, og hjælp det til at træne motoriske aktiviteter.
Hjælp barnet til gode siddestillinger, også i skolen. Børn kan evt. hjælpes med tapening af led

HVORDAN SKAL MAN BEHANDLE BØRN ?
Børn skal stabiliseres, men være aktive.
Det børn må, er det samme voksne må.
Det børn ikke må, er også det samme som voksne ikke må.
Det skal bemærkes, at fysioterapeuten i dette foredrag ikke omtaler generelle rygtrænings metoder af den
simple grund, at det er ganske individuelt hvordan en hypermobil ryg bør trænes. Indhent professionel
hjælp til netop din ryg.


Referat og uddybende kommentarer: Marianne Ulsø.

Til toppen

Tilbage til artikler

Til forsiden