Anne ma

Hypermobilitet/Hypermobilitetssyndrom,(M 35,7)

Foredrag i Middelfart med Fysioterapeut Anne Kristiansen arrangeret af Interessegruppe for Hypermobilitetssyndrom på Fyn og Sønderjylland.

(Foredraget blev optaget på bånd: nedenstående er afskrift af det talte foredrag.)"Jeg har hæftet mig ved i dagens program, at jeg er præsenteret som fysioterapeut og hypermobilog har i min forberedelse til dette været i tvivl om, hvad der var min kvalifikation i dag - fordi min fysioterapeutiske viden indebærer, at jeg ved noget om kroppen, og jeg har trænet mange mennesker gennem 25 år. - Jeg ved noget om kroppen - men den hypermobile del af mig indhenter mig gang på gang og overrumpler fysioterapeuten - det kan jeg blive så undrende over, at jeg som professionel bliver overhalet af min hypermobile krop!!

Det er tankevækkende - og det har været det, jeg har brugt som udgangspunkt i dag - ikke forskellen på at vide noget om kroppen og så være i den - men kombinationen af, at vide noget om de ting der sker i en normal menneskekrop, og det at have en hypermobilitet inde i sin krop, som nogen gange ikke vil arbejde sammen med den viden man har. - Ja, jer med halskraver kan helt sikkert følge mig!!!

Jeg mødte netop forleden en kollega/fysioterapeut/hypermobil, som fortalte, at hun endnu engang havde dummet sig noget så alvorligt, hun havde stået og malet med spand og pensel i hænderne, hovedet vendt opad - og dermed skadet nakken, og det kostede 4 dage i sengen med zig-zag syn, svimmelhed, smerter osv., osv. - Det er der ikke nogen der tror på, at vi "fysser" gør sådan noget - men det gør vi, selv om vi godt kender følgerne - men vi kender ingen andre mennesker der bliver svimle af, bare at kigge lidt op ad i en kort tid - DET FINDES IKKE ANDRE STEDER I VERDEN END HOS HYPERMOBILE - det har så bragt mig til den erkendelse, at vi som "fysser" er gode til at styre vores hypermobilitet - vi er gode til ikke at se hypermobile ud. Vi kan stå ordentligt, vi kan undgå at stå med sabelben, vi kan finde ud af, at støtte på vores albuer uden at overstrække - osv.

Der er ingen der kan lure os kunsten af, for vi har gennem vores uddannelse lært, hvordan den normale krop skal forholde sig - det har vi fået indkodet på et tidspunkt af vores liv, hvor vi stadig kan tage imod. Vi er blevet sådan rimelig normale at se på, og det gælder især det, der kan ses, nemlig vores lemmer og vores umiddelbare holdning. Vi har lært, at styre/stabilisere de led der ses udadtil, og vi har lært at sidde pænt på en stol. Jeg tror, at det der sker, når vi ikke kan holde det længere - så skynder vi os at skifte stilling, så det ikke kan ses igen, og det er jo selvfølgelig funktionelt i mange henseender, at man ikke skal hænge i de samme stillinger. Det har været min egen måde at takle det hypermobile på.

Så sker det en gang imellem, at der skal fjernes spindelvæv eller ses op på nytårsfyrværkeri, og vi glemmer, at vi har en nakke der gør noget ved vores svimmelhed og vores syn - så det er ikke fordi jeg ser noget forkert i at lære at styre sin krop, sådan som den traditionelle fysioterapi lægger op til, jeg er måske sluppet for nogle gener, som nogen af jer her i salen sidder med. Jeg er måske sluppet for ustabile knæ eller albuer eller noget andet, fordi jeg dog alligevel har kunnet styre noget.

Da jeg i sin tid var med til at starte hypermobilitetstræningen på Gigthospitalet i Gråsten for ca. 7 år siden, stod vi på bar bund, men vidste at det handlede om at stabilisere - og det har været godt i mange henseender - det jeg siden har indset er, at træningen bør koges ned til der, hvor vi nærmest ikke bruger arme og ben før vi har fået stabiliseret vores krop - vores rygsøjle - vores aller inderstedel af vores statik. Det er det, jeg gerne vil køre lidt rundt om her i dag. Vi "fysser" er som sagt gode til, at stabilisere kernen i vores krop -kropsstykket. Jeg ved personligt, at det er her det går galt for mig selv.

Jeg ved fra de hypermobile, jeg trænede, at det altid var her det glippede. Det var ikke, ikke at kunne styre sine knæ eller lemmer. Dem kunne de styre med deres syn, men når det kommer til den centrale del af vores krop, så er det ufattelig svært at styre - vi kan ikke korrigere med vores syn - vi kan kun korrigere med et eller andet indeni som er lidt udefinerbart. Når man tænker tilbage på barnets udvikling, er der jo faser, som børn skal igennem - en fase, hvor de lærer, at bruge arme og ben som det første = dynamisk træning. Dernæst laver barnet en styrketræning omkring den centrale del af kroppen = omkring rygraden - stabilitet i kroppen. Nu har barnet udviklet stabilitet centralt i kroppen, og fra alle fire kommer det op at stå på to ben, og kan så begynde at bevæge sig ud i verden.

Der er lavet en undersøgelse om hypermobile børn på Glostrup Sygehus, Børneafd., hvor en fysioterapeut beskriver, at der er en tendens til, at hypermobile børn er senere motorisk udviklet end andre børn. De har et slip netop i den fase, hvor de skaber den stabile del af deres krop. Der er de forsinket i forhold til andre børn. Der blev lavet en test på de hypermobile børn senere, og det viser sig, at de indhenter andre børn og tilsyneladende fungerer normalt herefter. Det har jeg også troet på ind til dags dato. !! Det kunne være interessant, at undersøge, om det viser sig, at de hypermobile børn, der er forsinkede helt tilbage hvor man begynder at blive stabil i sit kropsstykke, allerede der lærer at snyde, for jeg kan fornemme, at mine 24 ryghvirvler (stablet ovenpå hinanden) har jeg ikke styr på, jeg styrer dem med nogle andre muskler end dem der var hensigten. Tanken er lidt spændende, for måske sker der netop det, at vi sagtens kan lære at tilpasse os et normalt bevægelsesmønster, men vi skal måske bruge nogle ekstra kræfter på at holde sammen på kroppen - men vi har ligesom ikke fået den gave med til at "holde på den". Den stabilitet skulle have været der, da alle normale børn fik en ryg der "hang sammen".

Vi "fysser" arbejder på den måde, at hvis en person får en alvorlig skade, eller på anden måde bliver sat tilbage i sin udvikling, starter vi genoptræningen på "barnestadiet", ved den motoriske udvikling, og får den sat på plads hos personen igen, og. jeg har gjort det så småt, men jeg har ikke været systematisk. Men det at gå ind og være fuldt systematisk omkring den øvelser i det centrale bæreapparat i vores krop, og få det helt på plads inden vi går videre med at træne resten af kroppen. Jeg er nu blevet opmærksom på, at det er en meget væsentlig faktor!

Der er en anden mekanisme jeg gerne vil komme ind på. Nogle hollandske forskere, som i en artikel beskriver en ophobning af elastisk energi i kroppen, dvs. det gående menneske har en sammenhæng mellem de muskler der arbejder mens man går. Der er en slags fjedermekanisme der går fra musklen via sener, over i muskelstrøg og bindevævsstrøg og videre over i den næste muskel, - at mennesker, der går, har fjedre eller elastikker på tværs af kroppen - der er med til at hjælpe den gående bevægelse. Den elastiske energi der ophobes i sener og muskler under gang hos normale individer- den er meget befordrende for energibesparelsen i kroppen. Dvs. et normalt menneske der bevæger sig fremad i et vist tempo, ophober energi i disse "elastikker" og den energi der kører på tværs inde i kroppen, også omkring rygsøjlen, nyder det gående menneske godt af, hvis det har et normalt muskel- og seneapparat!

Den tanke jeg får, når jeg læser artiklen er: hvorfor har jeg måske ikke fået det elastiske apparat udleveret? - det er måske fordi mine muskler og sener jo er lidt mere eftergivelige. Det bindevævsapparat der skal ophobe den energi er ikke til stede i min krop! De, der er meget hypermobile, skal derfor bruge en mængde kræfter på at fortælle hver enkelt del af kroppen, at den skal bevæge sig, fordi den ikke far den gratis energi med.

Det hypermobile menneske bruger altså kræfter på bevægelse, at stå, at gå, og at holde sammen på sin krop, - vi har ikke fået nogen hjælpemidler med ind i vores krop. Alle disse ting til sammen går, - et helt liv igennem, - hen og bliver et problem, at man skal bruge ekstra kræfter på at holde sammen på kroppen!

De centrale øvelser i stabilitet! : Liggende og knæfirestående stilling før vi overhovedet går videre. Man skal kunne styre sin rygsøjle og styre den totalt -før man tør tænke på videre på kroppen. Først herefter kan man gå videre med den mere generelle stabilitet. Den traditionelle fysioterapi læner sig meget tæt op af afspændingsterapi, Mensendieckgymnastik, Alexanderteknik - de typer behandling der arbejder med den centrale statik og dens indarbejdning hos hypermobile - det vil jeg kunne anbefale."

Ansvarshavende Redaktør: Marianne Ulsø.
Kontaktpersoner for Interessegruppe for Hypermobilitetssyndrom på
Fyn og Sønderjylland:
Marianne Ulsø og Norma Johnsen